Smelt mælkechokoladen i mikroovnen, eller i en skål, i en gryde med kogende vand. Dyb kanten af glasset i den smeltede chokolade, så den dækker hele kanten. Dyb herefter chokoladekanten i en tallerken med krymmel, og vent på at det stivner i chokoladen. Sæt glassene i køleskabet eller fryseren mens du laver drinken, så de er afkølede og klar til servering.
Hæld Baileys og STROH i en shaker med isterninger og ryst godt. Hæld derefter drinken over i det afkølede cocktailglas, og top drinken med et par dash Angostura Cocoa Bitter.